• 2021 04 03 07 34 25.9290200 scaled

Oplev Klitmøller

Aktiviteter og oplevelser i Klitmøller

Klitmøller er som skabt til naturelskere i alle aldre. Her er smukke udsigter så langt øjet rækker og et utal af muligheder til dig, der ønsker en aktiv ferie i Nordjyllands unikke natur. Vælg fx mellem en af Nationalpark Thy’s mange cykel- og vandreruter, en rask runde golf eller en tur i Vesterhavet langs Nordeuropas bedste surfområde, Cold Hawaii.

Klitmøllers beliggenhed betyder, at områdets naturoplevelser ofte forbindes med havet. Særligt surfing og havkajak-sejlads er meget populært, men en tur i det unikke klitlandskab, til de historiske seværdigheder og den hyggelige gamle fiskerlandsby vil uden tvivl fuldende dit ophold i Klitmøller.

Heldigvis ligger Nystrup Camping Klitmøller i kort afstand til det hele, og de mange stier og afmærkede ruter i området gør det let og sikkert for børn og voksne at komme fra A til B.

Gå- og vandreture i Klitmøller

I Klitmøller finder du et stort udvalg af gå- og vandreture til alle aldre og ambitionsniveauer. Fra et par timer til flere dages vandring i Nationalpark Thy til små slentreture langs stranden, gennem klitterne, byen og den hyggelige havn. Mange af ruterne er desuden afmærkede, så det er let at finde rundt.

Golfferie i Klitmøller

Ved Klitmøller finder I en af de smukkest beliggende golfbaner, Nordvestjysk Golfklub. En smuk parkbane, hvor den vilde natur, og ikke mindst den lumske blæst over træerne, vil udfordre selv den bedste golfspiller.

Banen er i rigtig flot stand og ligger kun 4 km fra Nystrup Camping.

Nordvestjysk Golfklub har også en flot korthulsbane, som måske minder lidt om en linksbane. Det er en god golfbane og oplevelse for nye såvel som rutinerede golfspillere.

Løbeture på stranden og i skoven

I området omkring Nystrup Camping Klitmøller finder du et varieret terræn, som indbyder til en rask løbetur i ferien. Rigtigt mange campister motionerer regelmæssigt, og vil ikke lade en ferie afbryde træningen.

Du kan løbe på stranden, i skoven, i klitterne eller på de mange mindre veje i området afhængigt af hvilket underlag og terræn, der passer til din løbestil.

Hvis du vil se hvor langt, du har løbet eller blot vil planlægge ruten hjemmefra, kan du finde en ruteopmåler her.
På ruteplanneren fra i Form  kan du endvidere se andres forslag til ruter.

Udforsk Klitmøller på cykel og mountainbike

Thy områdets sjældne natur er hjem for et rigt fugle- og dyreliv, som naturinteresserede gæster kan opleve til fods, til hest – eller på cykel.

Her er nyanlagte cykelruter med kig til både kyst- og vildtreservater, hvor der er rig mulighed for at gøre stop undervejs, slappe lidt af og måske nyde en medbragt frokost. Du kan leje cykler på campingpladsen på dags eller ugebasis.

Læg eventuelt vejen forbi den århundrede gamle Stenbjerg Landingsplads med de gamle, hvide redskabshuse, som fiskerne selv opførte i starten af 1900-tallet. I temacentret på stedet kan du lære Nationalpark Thy bedre at kende og studere parkens særlige natur, stranden, klitterne, klitheden og klitplantagerne.

Ønsker du lidt mere action og tempo? Så hop på mountainbiken og kør en rask tur ud på en af ruterne i klitplantagen. Her får du med garanti pulsen op og sved på panden!

TIP! Ved Vandet Sø findes en 6,2 km lang mountainbike-rute, som udgår fra P-pladsen ved 12 kilometer-mærket på Klitmøllervej.

Surfing og havkajak

Læs mere om at surfe og sejle i havkajak i Klitmøller på vores side om Cold Hawaii.

20210831 201329 scaled
20210422 124402 scaled
20210909 141741 scaled