Cold Hawaii

Oplev Danmarks bedste surf spots i Cold Hawaii

Cold Hawaii er surfernes betegnelse for den 50 kilometer lange kyststrækning i Thy på den Nordjyske vestkyst, som strækker sig fra Hanstholm i nord til Agger Tange i syd. Navnet Cold Hawaii skyldes områdets særlige vind- og vejrforhold, som også de amerikanske Hawaii øers berømte surfområder er berømt for.

Faktisk kan Cold Hawaii prale af hele 31 registrerede surf spots, hvor alt fra nybegyndere til professionelle surfere har rig mulighed for at boltre sig i bølgerne.

Surfing i Klitmøller

Særligt området omkring Klitmøller er velegnet til wave-, wind-, kite- og stand up padlesurfing (SUP).

Klitmøller er desuden de lokale og tilrejsende surferes foretrukne base. For med kort afstand til alle de gode surf spots er det både nemt og hurtigt at køre derhen, hvor dagens bølger er bedst.

De surfere, der bor i Klitmøller i dag, har desuden skabt et spændende surfermiljø og bragt nyt liv til byen. Hvert år afholdes der flere arrangementer som fx Surfjoint, et 2-dages arrangement for store og små med surf, cirkus, leg, dj og live-musik. Desuden har Klitmøller siden 2010 været vært for den internationale surfkonkurrence Cold Hawaii PWA World Cup, hvor 32 af verdens bedste surfere dyster.

Vil du gerne lære at surfe? Så kan vi varmt anbefale Cold Hawaii Surf Camp og WestWind Surf Shop Klitmøller

Aktiviteter i og omkring Cold Hawaii

Havkajak-sejlads er blevet meget populært de seneste år. Området ved Klitmøller henvender sig dog mest til øvede sejlere, da vind- og strømforhold kan være udfordrende.

Ønsker du at sejle i mere rolige farvande? Så er der heldigvis ikke langt til Limfjorden, hvor du har mulighed for at komme helt tæt på fuglelivet og måske se et nysgerrigt sælhoved dukke op mellem bølgerne.

Cold Hawaiis nærmeste nabo er desuden selveste Nationalpark Thy. Nationalparken kan besøges året rundt, og har vandreruter for alle aldre og ambitionsniveauer.

Bo i hytte eller på surfcamp i Klitmøller

På Nystrup Camping Klitmøller har vi en surfcamp med masser af plads til campingvogne og autocampere. Her er desuden en hyggelig bålplads, små hobbithytter, en sauna samt skylle- og tørrefaciliteter til dit kajak- og surferudstyr.

På campingpladsen finder du også klassiske udlejningshytter, gode badefaciliteter, et fælleshus med opholdsstue, gratis trådløst internet og en kiosk, der sælger lækre lokale råvarer og friskbagt morgenbrød.

Læs mere om campingpladsen her