Pladsen
På campingpladsen er der to centralt placerede facilitetsbygninger, som er indrettet med alt, hvad du har brug for på din campingferie i Klitmøller. Ved surfcampen er der desuden skylle- og tørrefaciliteter til surfernes udstyr, samt en lille sauna, som alle på pladsen kan få glæde af.
Hos Nystrup Camping Klitmøller er der også tænkt på børnene – store som små. Her finder du en stor, velindrettet legeplads med både klatrestativ, balancebane, gynger, rutsjebane, sandkasse og den altid populære hoppepude.
Desuden kan du også glæde dig til en køretur i en mooncar, en hyggelig omgang minigolf eller måske petanque og meget mere.
Der er naturligvis også gratis trådløst internet på pladsen.
Husk st følge os på Facebook, hvor vi løbende inviterer til arrangementer for både børn og voksne.