• Thya 2

Lokale produkter fra Thya

Thya er en lille familieejet virksomhed beliggende i Sjørring tæt på Nationalpark Thy.Med kærlighed til Thy og den smukke natur i deres baghave, har de udviklet en række lækre delikatesser baseret på råvarer, som findes i naturen i og omkring nationalparken.

Naturen er et kulinarisk skatkammer, og Nationalpark Thy er ingen undtagelse.De kan endda godt lide at hoppe i gummistøvlerne og plukke jordbær til deres marmelade, havtorn til deres sennep og krydderurter til deres snaps.

Men de er ikke alene – de har allieret sig med en række håndplukkede, lokale producenter for at sikre, at de altid høster årstidens råvarer i den bedste kvalitet.

De får smagfulde, økologiske stikkelsbær og ribs fra Thy Økobær og store, søde jordbær fra Frilandsgrønt, ligesom Thisted Bryghus er med til at forarbejde forskellige krydderurter fra Nationalpark Thy.

I butikken finder du blandt andet rom, gin, marmelader og krydderier fra Thya. Alle er baserede på lokale råvarer.

Thya 3

Thya 4
Thya 1