Nationalpark Thy

Booking

Nationalpark Thy er Danmarks første og største nationalpark og parken strækker sig fra Hanstholm Fyr i nord til Agger tange i syd.

Naturen og dyrelivet i parken er spændende og indbyder til unikke oplevelser for både børn og voksne. Her er højt til loftet, et spændende klitlandskab, åbne vindomsuste vidder og nogle af Danmarks reneste søer.

I parken findes også nogle af vore fåtallige ynglefugle, nemlig hjejle, trane og tinksmed.

Kom tæt på ...
Vi arrangerer guidede ture. Kom og oplev hjortebrøl, svampeture og den helt unikke natur på tæt hold.

Turene arrangeres i samarbejde med erfarne guider fra Skov- og Naturstyrelsen.

I informationen kan du finde yderligere oplysninger om parken, og vi er også behjælpelige med forslag til ture mv.

Desuden er nationalparken et oplagt mål for en rask tur til fods eller på cykel. 

Naturstyrelsen har en informativ hjemmeside om Nationalpark Thy.

Nystystrup Camping Klitmøller er optaget som officielt medlem af Nationalpark Thy's Partnerprogram.
At blive Nationalpark Partner stiller en række krav til os som formidlere af viden om nationalparken - både omkring oplevelserne i denne, samt information om hvordan man må færdes i området.

Vi glæder os til at vise Nationalpark Thy frem for jer!


NYSTRUP CAMPING KLITMØLLER · TRØJBORGVEJ 22, KLITMØLLER · DK-7700 THISTED · T: +45 97 97 52 49 · E-MAIL: INFO@NYSTRUPCAMPINGKLITMOLLER.DK