|
Nystrup Camping Klitmøller er stedet, hvor børn og voksne hygger sig sammen. Her er ikke store, dyre arrangementer eller mega-faciliteter. Til gengæld har vi en stor hyggelig legeplads, en stribe af arrangementer og aktiviteter, som for det meste er gratis, samt den enestående natur hvor oplevelserne bare venter.
FASTE ARRANGEMENTER
Af arrangementer kan vi fremhæve snobrødsbagning, hvor der også er kaffe og varm kakao. Nogle dage bygger vi drager, andre dage finder vi fine sten på stranden, som vi maler og bygger sjove figurer af. Desuden har vi fremstilling af bolsjer og ikke mindst vores store bagedag.
De fleste arrangementer er gratis, og her har børn og voksne en oplagt mulighed for hyggeligt samvær i hinandens selskab.
|
|
MEST FOR VOKSNE
For de voksne er der også spændende aktiviteter sæsonen igennem. Vi afholder øl- og vinsmagning, hvor du kan smage på nogle mere specielle øl og vine, som du måske ikke normalt drikker.
I højsæsonen vil der være live musik på pladsen en aften om ugen. I starten af juni holder vi en markedsweekend med loppemarked, hvor både gøgl, underholdning og muligheden for en god handel, er til stede. Arrangeres i samarbejde med Klitmøller Idrætsklub.
I juli afholder vi grisefest med spisning, dans, fest og musik. Mere herom senere.
Du finder det aktuelle og opdaterede aktivitetsprogram i informationen.
|
|
|